Om os

Gulve og gardiner til hele landet

Om os

Historie

Et sikkert fundament
Virksomheden blev grundlagt af Carl Christensen i 1936. I starten som traditionel hårfabrik, der primært fremstillede hår til børster o. lign.

Gennem årene blev virksomheden drejet over på salg af tæpper og senere gulve. Under navnet Miko Gulve fortsatte handlen af kvalitetsgulve, og virksomheden er i dag en af de mest erfarne og kompetente gulvlæggerfirmaer i Danmark.

Totalløsninger indenfor alle gulvtyper
Miko Gulve arbejder sammen med mange storentreprenører rundt i landet, og har leveret mange skræddersyede totalløsninger baseret på vinyl, træ eller tæpper.

Miko Gulve er eksperter i at finde de gulvtyper, som kunderne efterspørger, og grundet en stor indkøbsvolumen, kan dette gøres til den optimale pris.

Miko Gulves kunder
Miko Gulves kunder skal findes blandt entreprenører, der vil have sikkerhed for veludført arbejde og blandt ingeniørdesignere, som vil have frihed til at skabe den perfekte gulvløsning.

Miko Gulves grundindstilling er, at intet er umuligt, når det drejer sig om gulve. Miko Gulve er bl.a. specialist i at levere til konceptbutikker, der ønsker den helt rette finish til indretningen. Det kan være sportsforretninger, blomsterhandlere, modebutikker eller andre konceptbutikker, der lægger vægt på et gennemført indendørsmiljø.

Visionen hos Miko Gulve
Miko Gulve er godt rustet til at fastholde markedsandelen, da man har mange års erfaring, samt en dygtig medarbejderstab. Miko Gulve vil fortsætte med at levere kvalitetsløsninger til erhvervslivet i hele Skandinavien. Miko Gulve vil fortsat være en god samarbejdspartner, der kan gå i konstruktiv dialog med sine kunder.

Kompetencer – service og fleksibilitet

Undergulve
Vi har gennem de sidste mange år pumpet slidlag i cementbaseret tyndpuds såvel som anhydrit samt afretningslag i skumbeton.

Blændgulve
Vi opfører opstrøede gulve med krydsfiner eller spånplade til såvel boligbrug som til erhvervsmæssig brug.

EDB gulve
Vi udfører alle former for EDB gulve med alt fra 30 til 120 cm indbygningshøjde. Gulvene kan eksempelvis være udført i aluminium / rustfri stål eller special højdencitet spånplader.

Færdig gulvbelægning

Vi udfører alle former for gulve. Herunder kan nævnes:

  • Tæpper
  • Linoleum
  • Vinyl samt designvinyl
  • Gummi
  • Træ

Klinker/natursten
Vi forhandler og monterer alle former for klinker og natursten. Storkøkkener, badeværelser såvel som erhvervsarealer med alle typer klinker, syrefaste, frostsikre natursten m.v.

Sportsgulve
Vi sælger og installerer forskellige former for sportsgulve i haller, aktivitetscentre, fitnesscentre m.v. Alt efter behov og krav installeres sportsgulv af typerne Junckers og Kärhs når valget måtte være træ og Freudenberg, Tarkett, Armstrong og Forbo, når valget er gummi eller linoleum.

Vådrum / storkøkkener
Med baggrund i specialuddannet personale udføres skridsikre vådrumsbelægninger i vinyl i henhold til GVKs normer og standarder.

Har du brug for hjælp?

Tag fat i din lokale fagmand

Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.