Gulve
Linoleum - et bæredygtigt gulv
Linoleumsgulv er et yderst slidstærk gulv med lang levetid. Dette gør det ideelt til erhverv og samtidig det rigtige valg, hvis man leder efter et bæredygtigt gulv.
Hvorfor vælge et gulv af linoleum?
Et linoleumsgulv er en yderst holdbar og slidstærk løsning, hvilket gør det ideelt som gulvbelægning ved flere typer virksomheder. Linoleum er ikke kun robust overfor belastningen fra kontorstole, men det fungerer også optimalt sammen med gulvvarme. Derudover er linoleum nemt at rengøre og vedligeholde, hvilket bidrager til lave totalomkostninger gennem hele gulvets levetid.
Det bæredygtige valg
Linoleum er et oplagt valg for dem, der ønsker et bæredygtigt gulv. Det er både vandafvisende og fremmer et sundt indeklima, samtidig med at det øger brandsikkerheden. Som et naturprodukt, der er fremstillet af fornybare og nedbrydelige råmaterialer som hørfrøolie, harpiks, kalk og træmel, er linoleum et miljøvenligt valg.
Linoleumsgulv tilbyder stor designfrihed
Linoleumsgulve kan anvendes i stort set alle typer byggeri, både til nybyggeri og renovering. Med et bredt udvalg af farver og mønstre er der rig mulighed for at tilpasse gulvet efter virksomhedens behov – endda med mulighed for at integrere virksomhedens logo direkte i overfladen.
Vi har samarbejde med forskellige leverandører af linoleum. Dem kan du læse mere om nedenfor.

Tarkett
Tarketts linoleumsgulv er et praktisk, miljørigtigt og æstetisk valg.
Linoleumsgulvet er et klassisk gulv produceret i naturlige og fornybare materialer, som gør linoleumsgulvet til et sundt og smukt valg i indretningen. Linoleumsgulve er fremstillet af genanvendelige råmaterialer som linolie, kork- og træmel tilsat harpiks, naturligt farvepigment og hessian.
Alle linoleumsgulve fra Tarkett fås med overfladebehandlingen xf², som giver en pletafvisende og let plejende overflade. Der kræves ingen monteringsbehandling, og gulvet skal ikke behandles med voks eller polish.
Tarketts linoleumsgulv er homogent, dvs. at gulvet er fremstillet i ét lag for at give gulvet en optimal slidstyrke. Derudover er alle linoleumsgulvene miljømærket med Svanemærket og Cradle to Cradle®.
Linoleumsgulvene fra Tarkett findes i mange farver og forskellige mønstre. Der findes også en akustisk version for øget lyddæmpning.
Besøg deres website her.
Forbo
Marmoleum er Forbos brand inden for linoleumsgulve. Det står for alsidighed, bæredygtighed, holdbarhed, høj kvalitet og innovativt design. Deres linoleumssortiment tilbyder løsninger til stort set alle behov.
Forbos linoleumsgulve repræsenterer en af de absolut mest miljøvenlige elastiske gulvløsninger på markedet. Marmoleum er fremstillet af naturlige, fornybare materialer, og indeholder ingen tilsætningsstoffer.
Marmoleum er certificeret af internationalt anerkendte miljømærker – herunder det nordiske Svanemærke. Derudover vil brugen af Marmoleum i byggeprojekter bidrage positivt til certificering af byggeriet i henhold til bæredygtigheds-certificeringer som DGNB.
Alle Marmoleum-gulve har nu Topshield pro overfladebehandling. Det er en dobbelt UV-hærdet overflade som gør, at Marmoleum opfylder kravene til hverdagsbrug og er endnu mere smudsafvisende og slidstærk end før. I praksis sikrer det de laveste vedligeholdelses- og driftsomkostninger for ejeren i produktets levetid.
Forbo tilbyder linoleum i over 300 farver og mere end 12 forskellige designs at vælge imellem – enten som banevare eller i modulære fliser.
Besøg deres website her.
Gerflor
Gerflor leverer tidløse løsninger i et flot design uden nogle overraskelser. De producerer og fremstiller linoleumsgulve i naturlige materialer.
Det er vigtigt for Gerflor, at vi passer på vores jord, og søger altid mod et produkt, der er bedre for naturen. Gerflor har mange udgaver af deres DLW linoleum, der både er ekstremt holdbare og ridseresistente.
Vil I gerne opgradere gulvet i jeres store lagerhal med meget høj trafikbelastning eller er det butiksgulvet, der har brug for en overhaling, så kan der findes en løsning med Gerflors linoleum.
Gerflor har blandt andet produkter, der plejer den gode akustik, og du kan også finde linoleum med gode elektrostatiske egenskaber. Gerflor har udviklet gulve til stort set alle situationer og industrier.
Besøg deres website her.
Ofte stillede spørgsmål
Linoleum er et gulvprodukt baseret på naturlige materialer som linolie, harpiks, træmel og kalk. Det er biologisk nedbrydeligt og populært i byggerier med fokus på miljø og indeklima.
– Skoler og daginstitutioner
– Kontorer og gangarealer
– Projekter med krav til bæredygtighed og komfort
– Miljøvenligt og CO₂-neutralt (ofte EPD- og svanemærket)
– Varme og komfortable at gå på
– Lang levetid med korrekt pleje
– Stort udvalg af farver og mønstre
– Mat overflade med lav refleksion
Linoleum lægges med lim og kræver en plan og tør underflade. Miko Gulve står for:
– Underlagsopbygning
– Faglig korrekt montering
Det tåler daglig brug, men ikke stående vand. Ved korrekt montage og vedligehold holder linoleum i årtier – især i tørre rum med moderat trafik.
– Daglig tørmopning og let fugtig vask
– Brug egnede rengøringsmidler
– Opfriskning muligt med polish eller specialpleje
Ja – vi tilbyder:
– Leverandøruafhængig rådgivning
– Materialevalg og opbygning
– Faglig installation og aflevering
Alt samlet i én samlet løsning.
Vi har kontorer i:
– Randers SV – Nikkelvej 5 8940 Randers SV
– Ishøj – Baldersbækvej 34 2635 Ishøj
Her kan du få personlig rådgivning.
Du kan følge os her:
– Vores nyhedssektion på hjemmesiden
– Facebook
– LinkedIn

Har du brug for hjælp?
Tag fat i din lokale fagmand
Har du brug for hjælp og vejledning? Leder du efter kontaktoplysninger til os eller mere specifik på en af vores medarbejdere? Så find vores kontaktoplysninger ved at trykke nedenfor.