tæpper

Erhvervstæpper

Står du og er i tvivl om hvilken tæppeløsning, som er den rigtige til dit projekt? 

Vi kan hjælpe dig i mål med dit næste tæppeprojekt. 

Services

Professionel rådgivning til erhvervstæpper

Det rette tæppevalg afhænger af mange faktorer, herunder lokalernes funktion, trafikniveauet og det ønskede udseende. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvilke typer tæpper der bedst matcher jeres specifikke behov.

Vores sortiment af erhvervstæpper inkluderer løsninger, der kan skabe en følelse af rummelighed og elegance, samtidig med at de opfylder praktiske krav som holdbarhed og rengøringsvenlighed.

Tæpper kan reducere støj og forbedre akustikken, hvilket blandt andet gør dem ideelle til kontorer, butikker og andre erhvervslokaler.

Vi tilbyder et bredt udvalg af tæpper i mange farver og kvaliteter, der passer til enhver smag og budget. Vores tæpper til erhverv tilpasses dine specifikke behov, så du får den perfekte kombination af stil og funktionalitet, hvad enten det er en løsning med tæppefliser, væg-til-væg-tæpper eller løse tæpper. 

Lad vores erfarne team hjælpe dig med at finde det rette erhvervstæppe til dit projekt. 



Typer af erhvervstæpper

Tæpper til erhverv kan dække over mange forskellige løsninger. Herunder vil vi se nærmere på de forskellige typer erhvervstæpper, som vi tilbyder.

Tæppefliser

Tæppefliser er en ideel løsning til kontorlandskaber med mange skriveborde og elektronisk udstyr, der skal tilsluttes strøm. Med tæppefliser kan du etablere et såkaldt kabelgulv, hvor de mange ledninger, der ellers ville ligge synligt i kontoret, kan skjules. Tæppefliser er også populære i områder, hvor man ønsker at lege med mønstre, da fliserne giver stor designfrihed. Samtidig er tæppefliser praktiske i områder med høj trafik, da det er muligt at udskifte en enkelt flise i stedet for at skulle skifte et helt væg-til-væg-tæppe.

Væg-til-væg-tæpper

Erhvervstæpper kan også være væg-til-væg-tæpper, som giver et stilrent og ensartet gulv i hele lokalet. Disse tæpper er blandt andet praktiske i mødelokaler, hvor du ønsker en enkel og pæn indretning, eller på hotelværelser, hvor et roligt udtryk er ønsket. Vi benytter også denne type tæpper på trapper.

Løse tæpper

Løse tæpper minder om dem, mange af os har under spisebordet derhjemme. I erhvervsmæssig sammenhæng bruges de løse tæpper ofte til at skabe en indbydende atmosfære for både medarbejdere og kunder. De kan for eksempel bruges til at afgrænse områder i store lokaler og forbedre akustikken i rummet.

Indgangsmåtter

Indgangsmåtter er næsten uundværlige for enhver virksomhed. På grund af den store mængde trafik i de fleste virksomheder, og det faktum at de færreste tager skoene af, når de træder indenfor ved en virksomhed, er en indgangsmåtte af høj kvalitet essentiel. Den hjælper med at fange det værste snavs fra skoene, da de fleste heldigvis tørrer fødderne af, før de træder ind.

Alle vores erhvervstæpper er rengøringsvenlige

Da der ofte er meget trafik af mennesker med sko på i en virksomhed, stiller vi høje krav til, at vores erhvervstæpper skal være rengøringsvenlige. Derfor er de erhvervstæpper, vi leverer, nemme at støvsuge, og du kan regne med, at eventuelle kaffespild også kan fjernes, hvis du handler lidt tjept. 

Hvis du oplever problemer med rengøringen af dine tæpper, kan du altid kontakte en af vores medarbejdere, som vil guide dig i rengøring og vedligeholdelse af dit erhvervstæppe.

Indhent tilbud på erhvervstæpper allerede i dag

Har du et projekt, som du snart skal i gang med, eller er du måske i tilbudsfasen? Så husk at tage fat i en af vores medarbejdere.

Hos os får du ikke bare et tilbud på arbejdet – du får også rådgivning og vejledning om, hvad der er den bedste løsning for dig og din virksomhed, når I skal have anlagt erhvervstæpper. Vi tager naturligvis også højde for jeres budget, så alle parametre bliver tænkt ind i projektet.

Vi har afdelinger i både Randers i Jylland og Ishøj på Sjælland, og vi varetager opgaver i hele Danmark. Derfor kan vi være din gulvpartner på dit næste gulv- eller tæppeprojekt. Vi kan naturligvis være totalleverandør på hele dit gulvprojekt, fra starten med undergulve til det endelige gulv i kontormiljøer, køkkener og meget mere.

Har du brug for hjælp?

Tag fat i din lokale fagmand

Har du brug for hjælp og vejledning? Leder du efter kontaktoplysninger til os eller mere specifik på en af vores medarbejdere? Så find vores kontaktoplysninger ved at trykke nedenfor.